YES!!! Vi må svømme igen!

Selvom sæsonen officielt er ovre har vi fået adgang til Ikast svømmehal indtil udgangen af Maj. Det betyder at svømmere under 18 år kan komme og få 4 x svømning mere.


Tilbuddet er kun for allerede tilmeldte på vintersæsonen 2020/2021. Det er naturligvis gratis.


Familieholdet kan desværre ikke fortsætte da åbningen for indendørs sport kun gælder for børn og unge under 18 år.


Vi starter allerede nu på torsdag d. 29.04.21 og sidste gang (hvis vi ikke bliver lukket ned igen) er den d. 28.05.21.


Der er lidt strammere restriktioner i forhold til brug af omklædningsrum og forrummet:


Vi opfordrer på det kraftigste til, at man KUN går med ind hvis barnet ikke selv kan vaske sig og klæde om. Det er selvfølgelig højest 1 forælder, der må gå med ind. Husk at holde afstand, spritte af osv.


Er man flere, der kender hinanden godt, opfordrer vi til, at man skiftes til at tage med ind og hjælpe hinandens børn med omklædning og bad. Simpelthen for at holde antallet af personer i omklædningsrummene nede.
Det er selvfølgelig kun noget man skal gøre, hvis ens barn er tryg ved det. Det skal først og fremmest være en god oplevelse at gå til svømning.


Det er bestyrelsens holdning, at alt ophold i forrummet så vidt muligt undgås. Vent udenfor eller i bilen eller brug tiden på en gåtur eller få handlet. Vi kan selvfølgelig ikke forbyde jer at opholde jer i entreen – vi kan kun opfordre til almindelig sund fornuft og at undgå kontakt.


Adgang i svømmehallen er kun for svømmere, trænere, hjælpetrænere og livreddere. Forældre har ikke adgang i svømmehallen. Kan barnet ikke deltage uden opsyn af en forælder, kan vi desværre ikke tilbyde svømmeundervisning under de nuværende restriktioner.
Der vil af denne grund altid være et medlem af bestyrelsen på bassinkanten, som er ansvarlig for kontakt til forældre og bistår livredder og trænere, hvis barnet får brug for sin mor eller far.


Ved at sende dit barn til svømning accepterer du også, at vi har en prikliste med dit barns navn og dit telefonnummer, så vi kan få fat i dig. Bestyrelsesmedlem Kasper Troelsen vil stå foran svømmehallen og opdatere denne prikliste d. 28.04.21 – så sørg for at få tjekket op, at
vi har dit rigtige telefonnummer.


Vi beklager den lidt strenge tone i dette skriv, men vi vil bare så gerne gennemføre sæsonen uden at vi medvirker til yderligere nedlukning.


Mvh. bestyrelsen i Bording Svømmeklub

One thought on “YES!!! Vi må svømme igen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...